September opdatering 2019

September opdatering 2019

September måned var sku også lidt kedelig. Min formue er igen faldet (heldigvis ikke lige så meget som i august), men det er første gang siden jeg begyndte at tracke at min formue er faldet 2 måneder i streg. Jeg har fået investeret en del af mit overskud fra omlægningen, men langt fra det hele. Jeg har smidt en del i en aktiesparekonto og en del i et globalt index. Jeg har også skrevet en del om en ny platform, Reinvest24, det projekt jeg investerede i vil blive indløst 30/11, så indtil da har jeg ikke så meget at sige om det. Så min største udfordring lige nu er at finde ud af hvordan jeg skal investere overskuddet fra min omlægning af lån.

Aktier

Jeg har investeret 150.000 kr ekstra i aktier. 100.000 kr her og 50.000 kr i en aktiesparekonto (kommer jeg til neden under). Jeg har investeret det hele i Storebrand Indeks - Alle Markeder A5. Det er et globalt index med en ÅOP på 0,3%, det fåes ikke billigere i Danmark. Samtidig har september været en god måned for mine aktier, de er nemlig steget med 10 %! Det må de gerne blive ved med.

Aktiesparekonto

Jeg har investeret 50.000 kr i en aktiesparekonto. Jeg har investeret det hele i Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 og jeg forklarede ovenover hvorfor. Det specielle ved en aktiesparekonto er at man kun betaler 17 % i skat af det indestående istedet for 27/42%, men det bliver også lagerbeskattet. I sidste ene mener jeg at det sagtens kan betale sig, det er nok også derfor at man max kan investere 50.000 kr. September har også været en god måned for min aktiesparekonto, den er nemlig steget med 1,45 %

Crowdlending

Jeg har smidt 4140 euro (ca. 31.000 kr) mere i crowdlending i september. 2760 euro ekstra i Envestio og 1380 euro i Grupeer. Det betyder at min xirr faldet rigtig meget for de 2 platforme, fordi at de penge ikke er blevet forrentet endnu, men det skal nok ændre sig i løbet af et par måneder.

Mintos tjente jeg 1,08 % på i september. Jeg er oppe på en xirr (fremskrevet årlig rente) på 11,52 %

Grupeer steg med 0,5 % på i september. Min xirr er på 7,33 %

Envestio kører rigtig godt. Jeg har tjente 0,4 % på Envestio i september og min xirr er på 13,15 %.

Læs evt. mere i mit indlæg om Mintos, om Grupeer eller nu også om Envestio

Friværdi

Jeg konverterede jo en masse af min friværdi om i august, så den ligger på 609.000 kr nu her.

Opsparing

Jeg har normalt ingen opsparing eller nødreserve mere pga. jeg ikke synes det er nødvendigt.

Læs evt. mere her: 0 opsparing

MEN lige nu har jeg en kæmpe opsparing, jeg har fået investeret ca. ½ delen, men mangler stadig at finde ud af hvad jeg gør med den anden ½ del. Så lige nu ligger der 195.000 kr. i min opsparing

Bitcoins

Bitcoins er faldet lidt. Så alle mine bitcoins er 2816 kr værd.

Kontant

Kontantbeholdning er meget fin lige nu.

Det giver en samlet opsummering der ser sådan her ud: September måned