Juni opdatering 2019

Juni opdatering 2019

Juni måned er lige slut og jeg skriver allerede opdateringen! Juni har været en lidt kedelig måned økonomisk set, men kedelig er godt når det kommer til økonomi. Mit banklån er helt betalt ud, så det skal jeg ikke tænke på mere, men pga. min hurtige udbetaling har jeg lige noget kortfristet gæld der skal betales ud. Halvdelen har jeg allerede klaret så jeg mangler bare de sidste 20.000 kr. Jeg snakkede sidste om at jeg havde investeret i en ny platform, Reinvest24, men jeg venter stadig på at der kommer lidt mere gang i dem før jeg skriver mere om dem. Udover det går jeg med tanker om at ligge mit boliglån om, få en revurdering af lejligheden og belåne den op til 80 % igen. Det ville give mig ca. 400.000 kr i hånden jeg kunne investere for. Lån dem til 1 % og investere dem til 5-10% lyder som et win i mit hoved.

Aktier

Mine aktier steg med 3 % i februar, 2 % i marts og nu 2 % igen i april. Men de faldt så 11 % i maj... og steg 5,3 % i juni. Så ja, aktier de går op og ned.

Crowdlending

Der er ikke meget ændring her. Det hele kører for det meste bare der ud af.

Mintos tjente jeg 1,16 % på i juni. Jeg er oppe på en xirr (fremskrevet årlig rente) på 11,15 %

Grupeer tjente jeg 1 % på i juni. Så min xirr er faldet lidt siden sidste måned, fra 14,09 % til 13,99 %

Envestio er helt vild. Min største problem er stadig at der mangler lån at investere i og der er ikke kommet nye lån i hele juni, håber virkerlig at der kommer nogen lån i juli. Jeg har tjente 2 % på Envestio i juni og min xirr er på 23 %.
Jeg har også langt om længe fået skrevet min anmeldelse af Envestio

Læs evt. mere i mit indlæg om Mintos, om Grupeer eller nu også om Envestio

Friværdi

Jeg har betalt hele mit banklån tilbage så der er kun realkreditlånet tilbage. Det bringer min friværdi til 1.028.000 kr.

Opsparing

Jeg har ingen opsparing eller nødreserve mere pga. jeg ikke synes det er nødvendigt.

Læs evt. mere her: 0 opsparing

Bitcoins

Bitcoins steg igen helt vildt i maj og juni måned og jeg tjente ca. 2000 kr på dem i forhold til april. Så jeg er faktisk i plus nu! Hvis jeg solgte mine bitcoins lige nu ville jeg have tjent 558 kr, eller 18 %.

Kontant

Kontantbeholdning er lidt i bund efter jeg betalte af på mit realkreditlån.

Det giver en samlet opsummering der ser sådan her ud:

Opdatering juni måned 2019