Marts opdatering

Marts opdatering

Marts har været en fin måned, men det er første kvartal så der bliver trukket renter for alle mine lån. Det svarer til ca. 12.000 kr i alt, 11.000 kr på realkreditlånet og 1.000 kr på mit banklån (det ville være 2.800 kr hvis jeg ikke havde betalt ekstra af). Pga. renterne og en uforudset udgift (noget hvidevare der skulle skiftes) er min nettoformue "kun" vosket med 9.000 kr i marts måned. Det er jeg stadig rigtig tilfreds med, men regner med at jeg kan gøre det bedre i April.

Jeg afbetaler stadig kraftigt på banklån og det følger jo mit mål for 2019.

Aktier

Mine aktier er steg med 3 % i februar, og nu 2 % i marts. Et gennemsnit på 2½ % per måned. Det må det virkelig gerne blive ved med! Udover det har jeg tænkt mig at lave lidt om på min portfolio her i april og flytte mine penge fra en aktiv investeringsforening til en passiv. Det andet giver bare ikke mening.

Crowdlending

Mintos kører igen bare der ud af. Tjener stadig ca. 1% per måned (1,18 % her i marts). Jeg er oppe på en xirr (fremskrevet årlig rente) på 10,54 %

Grupeer kører rigtigt godt. 1. april var også slutdatoen for mange af de lån jeg oprindelig havde købt ind i og de blev alle betalt til tiden. Det betyder også at jeg tjente over 2 % på Grupeer i marts. Jeg er oppe på en xirr på 14,48 %

Envestio kører rigtig godt, men man kan virkelig mærke at det er blevet en populær platform, alle nye lån bliver udsolgt på under 2 timer. Jeg har tjent 1,91 % på Envestio i marts og min xirr er på 23,19%

Læs evt. mere i mit indlæg om Mintos eller om Grupeer

Friværdi

Som følge af mine 2019 mål, 0 opsparing (som nok endelig burde hedde 0 nødreserver) og med de penge jeg har lånt. Så nu er der kun 70.000,00 kr tilbage på mit banklån, min friværdi har aldrig været højere. (947.000 kr)

Opsparing

Jeg har ingen opsparing eller nødreserve mere pga. jeg ikke synes det er nødvendigt.

Læs evt. mere her: 0 opsparing

Bitcoins

Jeg har en lille mængde bitcoins (0,05) som i igen i den her måned er steget!!! Det er nu de er på vej op! Du hørte det her først! køb, køb , KØØØB!! Ej, det mener jeg ikke. Jeg tror ikke man skal betragte Bitcoins som et investeringsobjekt, men mere som en teknologi og/eller gambling. Jeg ville ikke anbefale Bitcoins til nogen. Jeg har tjent ca. 10 % på dem i forhold til starten af marts (lidt over 100 kr)

Kontant

Kontantbeholdning er i bund fordi jeg lige har betalt noget af realkreditlånet (sker helt automatisk hver 3. måned). Ellers har jeg smidt pengene mod banklånet

Det giver en samlet opsummering der ser sådan her ud:

Marts måned