Hvor er jeg nu?

Hvor er jeg nu?

Hvor er jeg nu?

Jeg har altid godt kunne lide at spare op og selv fra helt lille gemte jeg alle mine fødselsdagspenge jeg fik fra mine bedsteforældre. Jeg skiftede fra kun at gemme pengene i banken (hvor jeg intet tjene på) til at investere dem i starten af 2017.

Aktier

Jeg overførte 30.000 kr til nordnet og investerede i Novo nordisk, Vestas, Tesla og Nvidia. Det er så her jeg lærte min første lektie. Lad vær med at investere i enkel aktier. Novo nordisk fik jeg solgt til uden tab, men Vestas har jeg tabt 35% på og Tesla 20%. Jeg har så tjent 55% på Nvidia. Som det ser ud lige nu, jeg har nemlig ikke solgt nogen af dem. Efter alle mine aktier faldt, blev jeg lidt træt af det og kiggede efter en måde at undgå det på og det var her jeg støtte på index investering (eller ETF, men de passer ikke så godt til mig nu pga. skatteregler. Mere om det en anden gang). En indexinvestering er hvor man køber ind i en investeringsforening, som så spreder dine pengene ud over fx de 25 største danske aktier (C25). Så hvis det går godt i danmark stiger dine penge lidt og hvis det går skidt falder de lidt, så du er meget mere sikret mod at en enkel aktie falder. Jeg satte så en automatisk månedsinvestering op hos nordnet som købte op i maj invest og sparindex C25. Så det er der jeg ligger mine investeringer nu. Min nuværende portefølje ser sådan her ud:

Min aktieportefølje

Min månedsinvestering kørte så fint der ud af hver måned og jeg begyndte først at kigge på andre investeringsmuligheder i starten af 2018.

Bitcoins

Her startede jeg med at gamble 3000 kr i Bitcoins. Hvilket har været en dårlig, men sjov investering indtil videre.

Bitcoin forløb

Crowdlending

Efter Bitcoins fandt jeg crowdlending. Her kan man gennem en låneudbyder låne penge ud til folk til en rente på 10-15%, samtidig med at låneudbyderen dækker alle evt. tab. Det virker næsten for godt til at være sandt og det er det også fordi det er ikke uden risiko, men det kommer jeg nærmere ind på i en anden blogpost. Indtil videre ser min crowdlending sådan her ud:

Crowdlending

Friværdi

Så har jeg også min ejerlejlighed som jeg købte i slutningen af 2016. Jeg købte den for 2.250.000 kr hvor jeg selv betalte 5%, tog et banklån til 15% af beløbet og realkreditlån til de sidste 80%. Jeg har betalt en god del ekstra af på banklånet, men ikke så meget siden jeg fik forhandlet min rente godt ned. Så lige nu kører afbetalingerne bare helt af sig selv. Jeg har valgt at sætte den nuværende værdi af min lejlighed efter en næsten identisk nabo lejlighed der blev solgt her for et par måneder siden. Derfor ligger min lejligheds friværdi nu på 736.248,00 kr.

Kontanter

Sidst men ikke mindst så har jeg altid en opsparing til nødudgifter. Jeg vil aldrig stå i den situation hvor jeg skal sælge ud af mine investeringer hvis køleskabet går i stykker eller hvis jeg skulle miste mit job. Lige nu burde jeg nok investere noget mere fra min lønkonto, men det skal jeg nok få gjort. Min opsparingskonto ligger så rimelig fast på 20.000 kr.

Samlet

Det giver et samlet overblik over min nuværende nettoformue der ser sådan her ud:

Nettoformue